9. september 2015
10 års jubilæum fejres med flot overskud
Årsregnskab 2014/2015

Focus IT's 10. regnskab, som direktør Peter H. Fiehn præsenterede på generalforsamlingen den 8. september, gav også et tilfredsstillende overskud på 1,1 mio. kr. efter skat. En stabil indsats på alle fronter er grundlaget for dette flotte resultat i virksomheden, som ejes af medarbejderne.

Gennem de senere år har vi arbejdet med at forberede et generationsskifte – ikke kun i programmet men også i ansvarsfordelingen. "Vi gennemfører generationsskiftet nu. Lasse Fredslund bliver Focus IT's nye udviklingschef. Lasse har arbejdet i udviklingsafdelingen i mere end 10 år og er klædt godt på til opgaven," siger Peter H. Fiehn, der fortsætter: "Direktørstolen har jeg kørt ind til vores faglige chef Carsten Rosenvinge. Han kender revisorbranchen godt og kan være med til at fortsætte vores positive udvikling. Selv har jeg fået titlen Senior Supervisor. Så behøver jeg ikke gå på arbejde hver dag".

Focus IT frigiver 1. november version 6. Versionen er en opdatering af IT Revisor – og som det er sædvane sker udviklingen inde fra – kunderne skal ikke skifte system eller konvertere data. "Vi er i gang med et solidt facelift af IT Revisor. Programmet er moderniseret og tilført nye funktioner. Processen rækker et par år frem i tiden – ja faktisk stopper den aldrig," fortæller den nye direktør og fortsætter. "IT Revisor er et levende program, som til enhver tid videreudvikles til gavn for vore kunder og deres forretning."

Læs årsregnskabet her

Yderligere oplysninger:

Carsten Rosenvinge
Partner | Adm. direktør
Faglig chef | Registreret revisor
Telefon 62 21 53 53
E-mail: cro@focus-it.dk