21. august 2013
Nedsættelse af selskabsskat vedtaget 27. juni 2013
Omkostningstung nedtrapning

Kort før sommerferien vedtog Folketinget en gradvis nedsættelse af selskabsskatten fra 25% til 22%. Selskaber beskattes i indkomståret 2014 med 24,5%, indkomståret 2015 med 23,5% og fra 2016 og fremad med 22%

Selvfølgelig er det glædeligt at skattetrykket på selskabernes skattepligtige indkomst lettes. Alt andet lige er der tale om en omkostningsbesparelse, som bør have effekt på konkurrenceevne mv. Men samfundet fattes penge, så i stedet for at give lempelsen i et hug blev det altså til en nedtrapning.

Omkostningstung nedtrapning
Den gradvise ændring er nok kommet for at blive. Men hos de daglige brugere medfører det ekstraarbejde med at holde sig ajour og udarbejde - og afregne - korrekte angivelser til det offentlige. Samtidigt åbner det mulighed for spekulation i periodeforskydning, som enten kan føre til ikke tilsigtet brug af regler eller omkostningstunge sager mellem virksomheder og kontrollerede myndigheder.

Politikerne har travlt med at forklare samfundet, at lempelserne medfører mindre administrativt besvær. Gradvise ned- eller optrapninger skaber mere administrativt bøvl. Sådan er det.

Udskudt skat
Aktuelt er sænkelsen på selskabsskatten et eksempel på mere administrativt bøvl. Selskaberne skal afsætte udskudt skat af midlertidige forskelle på aktiver og passiver i årsregnskabet. Når den udskudte skat ændres er der tale om ændring af regnskabsmæssige skøn, som kræves oplyst i årsregnskabet. Var selskabsskatten blevet nedsat i et hug ville beregningen af effekten være simpel: 23/25 dele af den udskudte skat i seneste årsregnskab. Mere enkelt kan det ikke blive.

Nu blev selskabsskatten så vedtaget sænket over 3 år. Den korrekte effektberegning, der skal oplyses i årsregnskabet, påvirkes af denne gradvise sænkning.

Et tænkt eksempel
tabel

I ovenstående eksempel er effekten beregnet til 96.325 kr. Var ændringen fra 25% til 22% sket i et hug, ville effekten udgøre 93.300 kr. Forskellen er altså i eksemplets tilfælde kun 3.025 kr. sammenlignet med en udskudt skat på 777.500 kr. eller 0,4%.

Mange selskaber vil - forståeligt nok - vælge at pakke ændringen ind i en væsentlighedsbetragtning og angive effekten af ændringen som værende 3% af den udskudte skat i seneste aflagte årsregnskab.

Effekten skal oplyses i det første regnskab, der aflægges efter 27. juni 2013, hvilket i praksis er regnskaber med balancedag 30. juni 2013 og senere.

Modellen til den viste beregning er tilgængelig på kundeområdet på vores hjemmeside.

Spekulation i regler
Et andet eksempel kan bygges på afskrivningslovens § 5D, som blev indført for at motivere virksomhederne til yderligere investeringer.

Forudsat overskudslikviditet til at aktivere småanskaffelser skattemæssigt, ville virksomhederne opnå tillægget på 15% af anskaffelsessummen. Forudsættes en inflation på 2% ville virksomhederne således kunne spare 1,8% af det investerede beløb.

Gevinsten for de virksomheder, der valgte at spekulere i denne lovændring, bliver efter nedsættelsen af selskabsskatten nu kun 0,1% under samme forudsætninger. Øges inflationen til 2, 15% giver spekulationen underskud.

Virksomheder, der anvender virksomhedsskatteordningen
For personligt ejede virksomheder får nedsættelsen af selskabsskatten også betydning. Acontoskatten af opsparet overskud i virksomhederne følger selskabsskatten. Opsparet overskud skal acontobeskattes således:

2013: 25%
2014: 24,5%
2015: 23,5%
2016 og senere: 22%

Kære politikere: Gå lidt tidligere hjem fra de lange paradeforhandlinger og gør det let for alle parter.

Carsten Rosenvinge
Partner, faglig chef og registreret revisor