28. september 2011
Seks år med uafbrudt vækst i medarbejdernes hænder
Årsregnskab 2010/11

For sjette gang kan Focus IT, hvis primære forretningsområde er udvikling og levering af IT løsninger til danske revisorer, fremvise solid fremgang. Trods finanskrise er resultatet tilfredsstillende med en mindre omsætningsstigning og et overskud efter skat på 2,37 mio. kr.

Medarbejderstaben er udvidet så der nu er 15 og meget snart 16 ansatte. Denne styrkelse af medarbejderstaben sikrer yderligere revisorfaglig ekspertise, og fastholdelse og udbyggelse af Focus ITs position på markedet som Danmarks eneste leverandør af totale it løsninger til revisorer.

"Focus IT er en sund virksomhed i vækst. De strategiske tiltag vi har gjort de seneste år har medvirket til stærke økonomiske resultater og til at sikre den fortsatte fremgang. Herunder kan nævnes vores gode samarbejde med Karnov Group (tidl. Thomson Reuters Professional), e-conomic, Microsoft og IT Company.

Grundlaget for vores vækst er et stærkt fokus på vores kerneforretning. Vi arbejder til stadighed med at videreudvikle og vedligeholde vores system IT Revisor så det tilfører revisors forretning den størst mulige værdi.", udtaler direktør Peter Fiehn

I det kommende regnskabsår forudses et lidt mindre resultat på grund af styrkelsen af vores faglige profil ved udvidelse af medarbejderstaben.

Se Focus IT årsregnskab 2010/11                                                         

Yderligere oplysninger:

Focus IT a/s, Fåborgvej 65A, 5700 Svendborg
Kontakt: Direktør Peter Fiehn
Tlf. 62 21 53 53
E-mail: info@focus-it.dk