1. november 2006
Focus Dage 06 var en succes
Focus IT takker for interessen og deltagelsen ved Focus Dag 2006

Alle kunder og interesserede revisionsfirmaer blev inviteret til Focus dage 2006. Deltagelsen var stor - og den umiddelbare respons var positiv.

Focus dagene fandt sted i henholdsvis Odense, Randers og Roskilde og havde som overordnet formål:
"at tilføre revisors forretning den størst mulige værdi".

Under overskrifterne:

  • Nyheder og højdepunkter i IT Revisor systemet
  • Samarbejde med kundens system og IT Business systemet
  • Revisors kvalitetsstyring
  • Effektiv produktion og høj kvalitet i revisorvirksomheden

- leverede fire Focus IT medarbejdere vores bud på, hvad Focus IT gør og kan gøre.

Højdepunkter:

  • Der var stor interesse for vort samarbejde med DIR om at levere en komplet løsning med alt, hvad en revisor behøver til sin IT arbejdsplads.
  • Der er stigende interesse for produktet IT Business Light - systemet til revisors kunder. Mange kan se de store fordele i, at kunden arbejder på en platform, der er kompatibel med revisors platform.
  • Kvalitetsstyring: - det fremlagte vakte jubel, og den efterfølgende livlige debat viste, hvor stor interessen for dette område er blevet. Årsagen til den øgede interesse skyldes som forventet kravene fra revisortilsynet. Det er dog værd at fremhæve, at de af Focus IT's deltagende kunder, som er vante brugere af kvalitetsstyringen, ikke følte sig truet af de omtalte krav.
  • Vores indlæg vedr. effektivitet, produktion og høj kvalitet i revisorvirksomheden blev modtaget med blandede følelser. Flertallet kunne dog nikke genkendende til, at revision af egen virksomhed, på områder som software og nært beslægtede 'forældede arbejdsgange', vil være en fornuftig tanke.

Focus IT takker for den store deltagelse og vi håber at kunne gentage succesen i 2007.