Udviklet til revisor

Revisors forretning er tænkt ind i alle funktionerne i IT Revisor systemet fra starten.

Alle væsentlige data, parametre og indstillinger kan i systemet angives og vedligeholdes i et principielt hieraki med niveauerne:

  1. Systemniveau med mulighed for virkning på alle datasæt. Focus IT standarder distribueres og vedligeholdes på systemniveau.
  2. Netværksniveau med mulighed for at erstatte eller i enkelte tilfælde tidsbegrænset overstyre systemniveau. Standarder på netværksniveau kan vedligeholdes for/af samarbejdsgrupper af flere revisionsfirmaer.
  3. Firmaniveau med mulighed for at erstatte eller i enkelte tilfælde tidsbegrænset overstyre systemniveau og netværksniveau. Det enkelte revisionsfirma kan benytte firmaniveauet til sin egen ønskede lokalisering af udvalgte data og parametre.
  4. Kunde gruppeniveau, hvor revisor kan samle tilsvarende 'fællesstandarder' for ensartede grupper af kunder.
  5. Kundeniveau med mulighed for at erstatte eller i enkelte tilfælde tidsbegrænset overstyre systemniveau, gruppeniveau og firmaniveau med udvalgte data, der er specielle for den enkelte kunde. Specielle data og parametre, der oprettes for en kunde, kan revisor ophøje til firmaniveau hvis de bedømmes at have generel værdi for flere af revisors kunder.

Formålet er at sikre, at standardisering og genbrug af data og indstillinger kan udnyttes maksimalt til effektivisering af revisors forretning. Data og parametre, der kan bruges på tværs for flere af revisors kunder, skal kun opfindes og vedligeholdes eet sted. Det giver store tidsbesparelser og er med til at sikre en høj ensartet kvalitet, men rummer samtidigt muligheden for revisors ønskede individualiseringer.

 De områder i IT Revisor, som især drager nytte af denne struktur, er:

  • Arbejdsplaner, herunder revisionsplaner, arbejdspapirer og paradigmer m.v.
  • Kontoplaner med tilhørende data og indstillinger.
  • Regnskabsrapport modeller og alle deres enkelte elementer.
  • Styring af dataoverførslen til integrerede skatteberegningsprogrammer.
  • Dataudvekslingsmodeller (import/eksport) med evt. tilhørende konverteringstabeller.

For en række betjeningsmæssige parametre er strukturen suppleret med brugerindstillinger, med et tilsvarende hieraki, ligesom systemet generelt understøtter genbrug af tidligere foretagne indstillinger.

Udover denne unikke datastruktur og de mange dertil hørende funktioner til effektivisering af - og sikring af kvaliteten i revisors arbejde, har IT Revisor naturligvis de nødvendige funktioner til netop en revisors forretning:

  • Time/sagsregnskab med fakturering og righoldige statistik muligheder.
  • Dokumentstyring med integration til det elektroniske postsystem.
  • Opgavestyring og tidsplanlægning med kapacitetsdisponering.
  • Styring af rettigheder (planlægge, udføre, godkende) og brugeres adgang til systemets funktioner i øvrigt.