Færdigt og opdateret revisorfagligt
indhold
IT Revisor giver brugeren alle muligheder for at
oprette, benytte og vedligeholde sine egne standarder,
men der er mange timer at spare ved i stedet at udnytte de færdige
opdaterede standarder fra Focus IT.
På grund af IT Revisors unikke datastruktur kan der
altid indlæses opdaterede standarder til systemet uden risiko
for tab af revisors eventuelle egne tilpasninger, og væsentlige
opdateringer i en standard understøttes af funktioner til sikker
udrulning til alle kunder i revisorsystemet. Det kan
eksempelvis handle om automatisk flytning af kontonumre ved større
ændringer i kontoplanen eller sikring af brugen af en væsentlig
ændret revisionsinstruks i igangværende revisionsopgaver.
I det omfang revisor har foretaget egne tilpasninger af standarder
tilstræber systemet at give relevante advarsler i.f.m. opdateringer
i tilsvarende standard elementer.
Gældende Focus IT standarder for revisorfagligt indhold er:
- IT
Standardkontoplan
Den komplette standard artskontoplan med brancherettede
udpluksområder, herunder privat bogholderikreds, koder og
automatikker og konteringsvejledning. Kontoplanen er indrettet til
såvel driftsøkonomiske som skattemæssige konteringer.
- IT Landbrugskontoplan
Specialudgave af standardkontoplanen til anvendelse for
landbrug.
- IT
Regnskabsrapporter
Et stort sortiment af standard rapportmodeller, der uden
tilpasning fungerer sammen med standardkontoplanerne.
- Arbejdsplan for
revisorer
Komplette standarder for revisors arbejdsplaner, checklister og
paradigmer for revisions-, review og øvrige professionelle
opgaver. Produktet vedligeholdes i samarbejde med Karnov Group A/S,
og på alle relevante områder er links til opslag i Karnov Group
informationssystemer indarbejdet i arbejdsplanen.
- Firma
kvalitetsmanual
Firma kvalitetsmanualen udgør en overordnet beskrivelse af
procedurer i forhold til det i forvejen eksisterende
opgaveorienterede indhold i Arbejdsplan for revisorer.
Standarderne er naturligvis født til optimal udnyttelse
af IT Revisors funktionalitet. Eksempelvis kan bruger 'springe'
mellem afslutningsarket og arbejdsplanen, fordi standarderne sikrer
den korrekte sammenhæng mellem revisionsgrupper og
kontogrupper.
|