
Niels-Aage Pedersen
Udvikling
Merkonom
Som nyudklækket student startede jeg i 1972 min karriere hos
Sydfyns Datacentral.
Dengang eksisterede begrebet IT ikke; det hed EDB, og var langt
mere håndgribeligt end nu - både mht. software og ikke mindst
hardware.
I de første år bestod mit arbejde i drift og planlægning af opgaver
i et mainframe miljø. Senere, da PC'ere begyndte at vinde frem,
skiftede jeg kasket, og blev en del af udviklingsafdelingen, i det
der nu havde skiftet navn til Sydfyns Data a/s.
Som udvikler har jeg deltaget i - og haft ansvaret for - adskillige
projekter, som f.eks. lønsystemer og uddannelsesstyring for
Grønlands Hjemmestyre. Primært har det dog været revisorsystemet,
jeg har brugt min tid på. IT Revisor er 3. generation, som jeg har
deltaget i udviklingen af.
Gennem de mange år, jeg har arbejdet med systemer til revisorer,
har jeg fået et godt indblik i, og forståelse for, revisorers
arbejde. Jeg er således rustet til at kunne medvirke til udbygning
og fornyelse af Focus IT's fremtidige systemer. Løbende har jeg
naturligvis deltaget i relevante kurser, ligesom jeg også har en
merkonomuddannelse.
Da der i 2005 blev mulighed for at blive medejer af Focus IT a/s,
tog jeg naturligvis imod tilbuddet. Som medejer føler jeg et stort
ansvar, ikke kun for mit arbejdsområde, men for hele Focus IT
a/s.
|