niels-aage

 


   Niels-Aage Pedersen

   Senior Software Architect
   Merkonom

 
Som nyudklækket student startede jeg i 1972 min karriere hos Sydfyns Datacentral.

Dengang eksisterede begrebet IT ikke; det hed EDB, og var langt mere håndgribeligt end nu - både mht. software og ikke mindst hardware.

I de første år bestod mit arbejde i drift og planlægning af opgaver i et mainframe miljø. Senere, da PC'ere begyndte at vinde frem, skiftede jeg kasket, og blev en del af udviklingsafdelingen, i det der nu havde skiftet navn til Sydfyns Data a/s.

Som udvikler har jeg deltaget i - og haft ansvaret for - adskillige projekter, som f.eks. lønsystemer og uddannelsesstyring for Grønlands Hjemmestyre. Primært har det dog været revisorsystemet, jeg har brugt min tid på. IT Revisor er 3. generation, som jeg har deltaget i udviklingen af.

Gennem de mange år, jeg har arbejdet med systemer til revisorer, har jeg fået et godt indblik i, og forståelse for, revisorers arbejde. Jeg er således rustet til at kunne medvirke til udbygning og fornyelse af Wolters Kluwers fremtidige systemer. Løbende har jeg naturligvis deltaget i relevante kurser, ligesom jeg også har en merkonomuddannelse.