Revisornævnet uddelte bøder for 4.425.000 DKK i 2014
Revisornævnets bøder til revisorerne er på dagsorden i øjeblikket. Der ofres meget spalteplads med fokus rettet på bødestørrelserne.

Man kan jo undre sig over, hvorfor bødestørrelserne først nu er genstand for debat. Bøderne og bødestørrelserne har jo været kendt i mange år.

FSR-danske revisorer bestilte og offentliggjorde forleden professor Lars Bo Langsteds vurdering af bødestørrelsen. Professorens vurdering fører næppe til en politisk vilje til at nedsætte bøderammen og noget kan tyde på, bødeniveauet er kommet for at blive.

Revisornævnet frifinder eller afviser 25% af sagerne

Jeg har analyseret de sager, som er afgjort og offentliggjort i 2014. Nævnet har behandlet og afsluttet behandlingen af 102 sager i 2014. Af disse er 26 sager endt med enten en afvisning eller en frifindelse af de indklagede.

Revisortilsynet og Skat har hver 2 sager i denne kategori. Resten – 22 klager – kommer fra brugerne.

Tilbage er 76 sager, hvori der er faldet dom. Én enkelt af disse sager er endt med en advarsel til indklagede revisor, hvilket jo betyder, der er udskrevet bøder i 75 sager – med en gennemsnitsbøde på 56.500 DKK.

I de følgende statistiske oplysninger vil læseren – hvis nogen er med endnu – opdage, at der er differencer. Jeg har været nødt til at foretage nogle skøn, fx fordelinger af den samlede bøde, hvis der er forhold i mere end én af de kategorier, som jeg har opdelt sagerne i. I andre situationer er flere revisorer dømt samme bøde for den samme fejl (fx en statsautoriseret og en registreret revisor, der har underskrevet samme erklæring). I en enkelt anden sag har Revisortilsynet og Skat klaget over den samme revisor. Denne sag tæller med begge steder i nogle af figurerne nedenfor.

Figur 1 

Figur 1

Hvem fører?

Den første analyse handler om bødefordelingen mellem statsautoriserede og registrerede revisorer.

 Figur 2

Figur 2

Det fremgår af figur 1, at de registrerede revisorer har taget førertrøjen på. I 45 sager har de i alt fået bøder på 2.555.000 DKK eller cirka 56.800 DKK i gennemsnit. 31 statsautoriserede revisorer har fået bøder på 1.745.000 DKK eller cirka 56.300 DKK i gennemsnit. Bødefordelingen fremgår af figur 2.

Fejltyper og bødefordelingen

Jeg har opdelt bøderne i disse kategorier:

1. Fejl i erklæringerne
    Fx forkert konklusion ved going concern forbehold
2. Manglende forbehold på grund af fejl i regnskabet
    Fx manglende forbehold for manglende afskrivninger på bygninger
3. Intet eller ikke benyttet kvalitetsstyringssystem
    Der findes ikke et kvalitetsstyringssystem eller også er det ikke benyttet
4. Manglende bevis for erklæringsarbejdet
    Der findes ikke et tilstrækkeligt bevis for erklæringen
5. Manglende uafhængighed
    Uafhængighedsregler er overtrådt
6. Diverse

Opdelingen kunne være foretaget på mange måder og det kan være vanskeligt at afgrænse forkerte erklæringer fx i forhold til manglende regnskabsoplysninger.

1. Fejl i erklæringer er typisk situationer, hvor der ikke er sammenhæng mellem forbeholdet og konklusionen.
2. Manglende forbehold på grund af fejl i regnskabet er de situationer, hvor der er fejl i regnskabet fordi noget ikke er medtaget, fx manglende afskrivninger på bygninger, afgivet virksomhedspant samt note om ulovlige kapitalejerlån.
3. Manglende Q-system er de sager, hvor der slet ikke er foretaget kvalitetsstyring enten fordi der ikke findes et system eller fordi det ikke er anvendt.
4. Manglende bevis for erklæringsarbejdet omhandler de forhold, hvor der for et eller flere forhold i regnskaberne mangler dokumentation eller den foreliggende dokumentation ikke er tilstrækkelig.

 Figur 3

Figur 3

 Figur 4

Figur 4

 

5. Manglende uafhængighed omhandler sager, hvor uafhængighedsreglerne   ikke er overholdt.
6. Diverse er en blandet landhandel. En enkelt sag heri handler om 52 forhold ifm. noget koncernomstrukturering. Bøden er i denne sag på 150.000 DKK. Den – og et par andre sager – kan ikke med rimelighed fordeles på de grupper, jeg har valgt at fokusere på. Der er således sammenblandede forhold og andre forhold, fx manglende forbehold for kundens manglende indberetning af råstofafgift, i denne kasse.

Figur 5

Figur 5

28% af sagerne, nemlig manglende Q-system og overholdelse af uafhængighed, tegner sig således for ikke mindre end 59% af bøderne målt i DKK. Holder vi disse sager udenfor viser statistikken 56 bøder med et gennemsnit på 31.200 DKK.

Hvem er klagerne?

Revisortilsynet er klart i den gule førertrøje. Skat har i forhold til tidligere trukket følehornene lidt til sig og satser tilsyneladende nu på administrative bøder.

 Figur 6

Figur 6

Revisortilsynet har indgivet 58 klager svarende til 57% af samtlige klager. I 56 af sagerne har revisor fået en bøde. I kun to tilfælde har Revisornævnet ikke kunnet give Revisortilsynet medhold. Revisortilsynets klager har medført bøder for 2.935.000 DKK – hvilket svarer til 66% af de samlede bøder.

 Figur 7

Figur 7

Erhvervsstyrelsen har overtaget sagerne om problemer med uafhængigheden fra Revisortilsynet. Denne aftale har ikke været gældende for alle sager i analysen. Det er den fremadrettet. De sager, som Erhvervsstyrelsen i år har fået afgjort, handler alle om problemer med uafhængighed.

Kommentarer

Særligt 3 af grupperne vægter i sagerne, der indbringes for Revisornævnet.

Overholdelse af uafhængighedsreglerne burde være revisors varemærke. Revisorer, der erklærer sig om regnskaber for virksomheder, hvori de også er medlem af ledelsen, burde indse dette strider mod uafhængigheden.

På samme måde burde det være indlysende, at der kræves kvalitetsstyring for at afgive en erklæring med sikkerhed. Kravet blev indført i RV 4 for omkring 20 år siden.

Fejl i erklæringerne er typisk en "bortset fra" konklusion i stedet for en "afkræftende" konklusion i going concern sagerne. Det store antal af sager sender et klart signal om, at det er en afkræftende konklusion, der skal anvendes i de tilfælde.

Figur 8

Figur 8

Forestiller vi os de i figur 8 nævnte sager fjernet, er der 29 sager tilbage med et samlet bødeforlæg på 980.000 DKK eller 33.800 DKK i gennemsnit. Disse sager vil i en eller anden udstrækning altid versere. De handler nemlig om hvornår nok er nok og hvornår forhold er væsentlige.

De nævnte 47 sager ville kunne have været undgået, hvis revisor – forudsat den nødvendige faglige viden – havde benyttet IT Revisors kvalitetsstyringssystem sammen med fx Karnovs erklæringsvælger.

Hvor blev skandalesagerne af?

Man kan undre sig over, at de "større" skandalesager tilsyneladende ikke indbringes for Revisornævnet. Måske er sagerne fortsat under forberedelse. Måske er det en del af de samlede forlig mellem kunder og revisorer, at sagen ikke indbringes. Måske undlader Revisortilsynet helt at gennemgå disse sager ligesom Erhvervsstyrelsens mulighed, jf. revisorlovens § 38, tilsyneladende heller ikke fører til indbringelser.

Mærkesager 2014/2015

I de kommende år vil en ny type sager dukke op. Revisortilsynet tog omsætningen op som et fokuspunkt. Mon ikke det fører til en række sager om utilstrækkelig revision af indtægterne? Jeg forestiller mig, behandlingen af forhåndsantagelsen om besvigelser ved indtægter (ISA 240 pkt. 26) kunne være bedre. Jeg ville under alle omstændigheder vise punktet opmærksomhed i statussæsonen 2015.

Værdiansættelser og nedskrivningstests af aktiver lød også til at være blandt de fejl, som kontrollanterne meldte tilbage. Kan virksomheden udnytte de opsparede skattemæssige underskud, eller skal disse værdiansættes til mindre eller ingen værdi? Værdiansættelser af ejendomme – herunder ikke mindst dagsværdierne – vil formodentlig også spille en stor rolle.

Revisornævnets afgørelser viser, at der skal foretages bygningsafskrivninger, når værdiansættelsen er efter årsregnskabslovens § 41 eller 43. Det betragtes som et manglende forbehold og udløser en bøde, hvis der ikke indregnes afskrivninger, når de nævnte bestemmelser anvendes.

Bestemmelsen i årsregnskabslovens § 53 om en fyldestgørende begrundelse, når afskrivningsperioden på immaterielle anlægsaktiver overstiger 5 år, er tilsyneladende også en overset bestemmelse.

Der vil formodentlig også næste år være afgørelser, som kan danne grundlag for en ny kommentar.

God statussæson.

Carsten Rosenvinge
Partner | faglig chef | registreret revisor