Høj kvalitet eller laveste fællesnævner?
De nye årsrapporter

Hvad skal en årsrapport indeholde? Da vi i starten af dette årtusinde fik en ny årsregnskabslov, var en af ambitionerne at skabe grundlaget for, at vi fik årsrapporter med en høj kvalitet – hvordan er det så gået?

Svaret på det spørgsmål er jo i høj grad afhængig af øjnene, der ser. Et bud på det kan dog findes i, at REGU under FSR – danske revisorer i februar 2013 offentliggjorde ”Regnskabsvejledning for klasse B- og C-virksomheder”.  I denne vejlednings punkt 1.3.1. står der: På flere områder stiller vejledningen yderligere krav end ÅRL. Hensigten er at fastholde informationsniveauet uændret i forhold til lovens krav fra 2002 og dermed opretholde et højt kvalitetsniveau i årsrapporter for de virksomheder, der vælger at følge vejledningen. De fleste lempelser i ÅRL, som er gennemført over de sidste ti år vedrørende indregning, måling, præsentation og noteoplysninger, er således fravalgt i denne vejledning, da lovændringerne især er gennemført i lyset af et ønske om at reducere de administrative byrder.

Jeg må indrømme at jeg, her et år efter udsendelsen af vejledningen, endnu har til gode at se en årsrapport, hvori ledelsen erklærer at årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder. I langt de fleste årsrapporter vælger ledelsen kun at opfylde lovens mindstekrav. Vore regnskabsmodeller indeholder standardtekster til en lang række regnskabsmodeller og vi er endnu ikke blevet bedt om at stille en beskrivelse af begrebsrammen til rådighed, der indeholder en henvisning til Regnskabsvejledningen for klasse B- og C-virksomheder.

Problemet i denne sammenhæng er det samme, som da den daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse startede projektet om digital indberetning af årsrapporter op. I rigtig mange år var det en mulighed – ikke et krav, at indsende årsrapporten digitalt. Det var en meget lille mængde årsrapporter, der blev modtaget, faktisk blev der kun indsendt årsrapporter digitalt fra en afdeling i et revisionsfirma, som Styrelsen havde lavet en test-aftale med. Man kom altså ikke langt med frivillighed, hvilket Styrelsen også indså og fik i 2011 vedtaget en lov, der gjorde digitale årsrapporter obligatoriske. I dag indsendes næsten alle årsrapporter digitalt.

Den digitale aflevering af årsrapporter er også blevet beskrevet som noget, der letter de administrative byrder. Hvis vi ser på byrderne for erhvervslivet og deres rådgivere, så er der tale om en sandhed med modifikationer. Når vi ser bort fra spørgsmålet om lettelse, er der dog ingen tvivl om, at denne digitalisering af årsrapporterne har medført et gevaldigt kvalitetsløft. Indholdet i årsrapporterne i dag er langt mere konsistent end det nogensinde har været før. Endvidere har det også medført at Erhvervsstyrelsen i dag, må bruge langt færre ressourcer på at håndtere årsrapporterne – nu hvor de mange tons papir ikke sendes ind til dem mere. Endvidere har Styrelsen nu også fået et langt bedre datagrundlag at basere sine kontroller på. Indholdet af årsrapporterne er tilgængeligt i databaseform og der kan derfor trækkes oplysninger ud – baseret på søgekriterier.

Erhvervsstyrelsen har selv nævnt flere eksempler på hvilke dele af datasættet, de vil bruge. Områder som Ulovlige aktionærlån og erklæringer med forbehold og/eller supplerende oplysninger er nævnt. Det får mig så bare til at tænke på, at erhvervsdrivende, der rent faktisk bruger en godkendt revisor og får en erklæring på sin årsrapport, måske er mere udsat end den regnskabskyndige person, der godt ved at aktionærlån er ulovlige og vælger at ”gemme” det i posten ”Andre tilgodehavender”, når han indtaster sin årsrapport i Regnskab 2.0 Basis. Han bliver jo ikke trukket ud til kontrol som følge af ovennævnte.

En ting, der trækker ned i kvaliteten af årsrapporterne i Danmark er afskaffelsen af revisionspligten i selskaberne. Harmonisering af danske og EU regler er et af argumenterne samtidig med at der argumenteres med at det nedsætter de administrative byrder. For dem, der vælger helt at undlade brug af en revisor, er der noget om at den direkte udgift bliver mindre. De er så bare nødt til selv at bruge tid på opgaven med at opstille regnskabet og indberette det. Qua kompleksiteten i regnskabslovgivningen og lægmands manglende kendskab til begreber som indregning, måling, værdiansættelse osv. vil kvaliteten af indholdet af disse årsrapporter falde betydeligt – jeg vil sågar gå så langt at påstå, at en lang række af disse årsrapporter nok ikke giver et retvisende billede af virksomheden økonomiske stilling.

De mange valgmuligheder i den danske årsregnskabslovgivning øger også de ressourcer, der anvendes til at opstille dem. Alene at man er nødt til at overveje, hvad der er mest fordelagtigt betyder at tidsforbruget øges. Samtidig besværliggør valgmulighederne også sammenligning af de forskellige virksomheder. Det er ikke en administrativ lettelse at nogle selskaber kan undlade at vise nettoomsætning. For det første skal tallene konsolideres internt i virksomheden og det er ikke muligt for udenforstående at sammenligne 2 ellers ens virksomheder i forhold til deres performance, hvor omsætning og forholdet mellem deres indtjeningsbidrag og omsætning er oplysninger, som er væsentlige faktorer. Dette forhold er ikke det eneste i lovgivningen, i flæng kan nævnes Foreslået udbytte, værdiansættelse af anlægsaktiver og tilhørende gæld m.fl. I alle tilfælde vil forskellige valg i høj grad påvirke både indtjening og balancesammensætning og dermed også de nøgletal, der kan beregnes.

Skal vi på den lange bane højne kvaliteten af årsrapporter, er der følgende muligheder:

  • Årsregnskabsloven simplificeres (færre eller ingen valgmuligheder) og gøres mere tilgængelig for ikke fagfolk.
  • Der indføres pligt til at anvende fagfolk til opstilling af årsrapporter. Det kan så godt være at vi skal have en ny titel indført i fagområdet – en der signalerer, at indehaveren af titlen har styr på årsregnskabsloven med tilhørende begreber.

Som det ser ud lige nu, nærmer vi os ens kvalitet og laveste fællesnævner for de årsrapporter, hvor lovgivningen er overholdt og der bliver en større og større mængde af årsrapporter, der antagelig ikke er de ”virtuelle” sider værd, som de er trykt på.

Per Skalshøi
Partner, Økonomichef og HD-R