Det første år med XBRL
Vores erfaringer efter vores første "store" sæson med XBRL

XBRL - år 1

Erfaringer fra vores første "store" sæson med indberetning af årsrapporter i XBRL format. Umiddelbart ligner det endnu en "stor besparelse for erhvervslivet" - hvor gevinsten havner i den store offentlige kasse

Indledning
Der er for alvor kommet gang i XBRL indberetningen af årsrapporter. Klasse B selskaber, hvis regnskabsår slutter 31. januar 2012 eller senere, skal indberette årsrapporten digitalt. Klasse C selskaber følger med regnskaber, der slutter senere end 31. december 2012 og klasse D et år derefter.

Projektet har været lang tid undervejs. Sjovt nok har kun ganske få frivilligt, og før det blev en pligt, indrapporteret årsrapporter digitalt. Det kan muligvis skyldes, at selskabernes ledelse har svært ved at se den administrative lettelse i systemet, men måske mere oplever det som en ny byrde.

Årsregnskabsloven og dens skemaer
Umiddelbart er selskabernes årsrapport og opstillingen heraf klart defineret i årsregnskabsloven og samme lovs skemakrav. Dette har natuligt nok også været udgangspunktet for Erhvervsstyrelsens igangsætning af XBRL projektet, der som nævnt har været længe undervejs.

Focus IT har været repræsenteret i udvalgsarbejdet og også været flittig med testindsendelser af modelregnskaber. Undervejs har vi peget på, at der er forskel på teori og praksis, hvilket også har ført til såkaldte "clob" indberetninger, hvor forskellige oplysninger er indberettet samlet.

Indsendelsesbekendtgørelsen foreskriver to mulige løsninger på forskelligheder i teori og praksis:

Når selskabet har behov for at indberette en - for selskabet - særlig regnskabspost, som ikke findes i regnskabsskemaerne i årsregnskabsloven, er første mulighed at gemme regnskabsposten under en bredere benævnelse og på den måde integrere regnskabslinjen i noterne fremfor fx balancen.

Det vil næppe i alle tilfælde harmonere med begrebet god regnskabsskik. Såfremt selskabets ledelse ikke finder harmoni i fremgangsmåden og god regnskabsskik, kan ledelsen på selskabets vegne som den anden mulighed ansøge om fritagelse for XBRL indberetning. Selskabet skal begrunde ansøgningen i årsregnskabslovens § 23, stk. 4:

"Opstilling og benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet."

Focus ITs kunder har siden 2011 kunnet indberette XBRL årsrapporter, hvis de er udarbejdet indenfor skemakravene i årsrapporten - læs taksonomien. Vi har på grundlag af vore kunders behov indsendt adskillige tilføjelser til taksonomien. Et simpelt eksempel er deposita i en årsrapport for et ejendomsselskab.

Flere børnesygdomme
Forleden rettede en kunde henvendelse til os. Balancesummen i den aktuelle årsrapport for et fjernvarmeværk udgjorde 77 mio. kr. Heraf udgjorde regnskabsposten "Ledningsnet" 37 mio. kr. Regnskabslinjen må vurderes at opfylde ovennævnte bestemmelse og vel næppe kunne klassificeres hverken som bygninger eller driftsmidler. Der vil komme flere eksempler som de nævnte. Imidlertid er processen at ændre taksonomien ressourcekrævende - ikke bare hos Focus IT som leverandør - men også i Styrelsen.

Andre har oplevet at det tekniske udstyr - fx en router - ikke har kunnet tale sammen med Styrelsens indberetningsværktøj. Som i andre offentlige indberetningssystemer opstår der også på bestemte datoer kø problemer. Et godt gæt kunne være et forventet nedbrud den 31. maj 2013. Andre igen har fået en kvittering for indberetningen, men ikke fået noget indberettet - og det modsatte at indberetningen er lykkes, men kvitteringen udeblevet, er også set ske.

Nyetablerede revisorhuse har investeret i en moderne Digital Signatur - der fra start af ikke var synkroniseret med XBRL indberetningen. Den gamle Digitale Signatur, som var indarbejdet i XBRL løsningen, kan ikke længere leveres. Det kan undre, at Styrelsen tilsyneladende helt har overset problematikken og ikke indarbejdet NemId i indberetningsværktøjet fra start. Set udefra ser det ud som om der mangler en klar fælles IT-strategi i den offentlige sektor.

Selskaber, og specielt også revisorhuse der ikke har en XBRL tilknytning til regnskabsprogrammet, har benyttet Styrelsens indberetning på www.virk.dk. De oplever, at der opstår en ekstra side i årsrapporterne. Her gengives følgende tekst:

"Denne side er ikke en del af årsrapporten, men indeholder information og indsendelsesmetoden
Denne årsrapport er afleveret ved hjælp af Digital Signatur.
Årsrapporten, som er modtaget digitalt, indeholder således ikke underskrift fra dirigent eller revisor. I henhold til indsendelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 4 indestår indsenderen over for styrelsen for, at årsrapporten er underskrevet som minimum af dirigenten for generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan og af revisor, hvis årsrapporten er forsynet med en af revisor underskrevet erklæring.
Årsrapporten er modtaget den 13. dec 2012"

Siden opstår i forbindelse med indberetningen fra www.virk.dk og måske også fra andre leverandører. Der er imidlertid ikke krav om, at en sådan side skal fremgå. Sidens formål er at dokumentere indberetningen, hvilket sker forskelligt i forskellige leverandørers programmer. Focus IT dokumenterer indsendelsen i et arkiv over indsendte årsrapporter.

Manglende kvalitetstest
Vi har gennemlæst et udvalg af de indberettede årsrapporter. Testen viser tydeligt, at indberetningen på www.virk.dk, forudsat andre leverandører ikke indsætter teksten ovenfor, ikke har indbygget kontrol- eller kvalitetsværktøjer. Eksempelvis har vi set revisionspåtegninger, der henviser til ikke eksisterende noter, revisionspåtegninger med både en afkræftende og en blank konklusion og andre forhold, der ikke kan være rigtige. Det bærer tydeligt præg af at være baseret på "klippe klistre" årsrapporter.

XBRL er kun toppen af isbjerget
I fremtiden bliver XBRL sikkert også til glæde for den side af systemet, der indberetter årsrapporterne. Eksempelvis kan man formode, at det bliver muligt at danne et brugbart udtræk af data til en brancheanalyse eller til kontrol af egne nøgletal målt mod andre tilsvarende virksomheder.

Mere er på vej. Selskabsselvangivelsen, udbytteerklæringer mv. er i en testfase i øjeblikket. For selvangivelsens vedkommende er det sandsynligt, at det bliver muligt at indberette den i XBRL-format allerede i løbet af foråret 2013. Der er ingen tvivl om at indberetninger til det offentlige alle vil blive digitaliseret. Vi vil naturligvis indarbejde de relevante indberetninger i IT Revisor til glæde og gavn for vore kunder. Det vil ske uden merpris - ligesom det i øvrigt skete med XBRL indberetningen.

Statistik
Afslutningsvis gengives en statistik offentliggjort af Styrelsen den 14. februar 2013:

"Kort status over digitale indberetninger
Året 2012 er nu vel overstået, og overgangen til digital indberetning af årsrapporten er gået efter planen.

Erhvervsstyrelsen har således modtaget over 60.000 årsrapporter digitalt i løbet af 2012. Styrelsen har i alt modtaget 211.294 årsrapporter, heraf 150.247 på papir og 61.047 digitalt. Dermed er den foreløbige andel af digitale regnskaber for 2012 på 28,9 %.

Små virksomheder i regnskabsklasse B overgik til digital indberetning for årsrapporter med balancedato 31. januar 2012 og senere. For perioden januar til maj er der således en digitaliseringsgrad på over 90 %."

15. februar 2013
Carsten Rosenvinge
Partner, faglig chef og registreret revisor