Søg og du skal finde
Kunsten at sætte focus på de rigtige søgeord

Som forholdsvis nystartet i Focus IT a/s og som ny udi kunsten at finde på AdWords, har jeg givet mig i kast med at gøre det lettere for Googles og dermed internettets brugere at finde Focus ITs hjemmeside og få viden om fordelene ved vores produkter.  Hos Google kan man fastsætte nogle AdWords, som er de søgeord, man som virksomhed regner med, at interesserede vil benytte, når de vil vide mere om f.eks. produkter og service.  Det er ikke helt let at forudse, hvad mulige kunder vil søge på, hvis de skal finde information om IT løsninger til revisorer.  Så blandt Focus ITs AdWords finder man afslutningsark, bogføring, xbrl, rapportgenerator, revisorplanlægning, revisor software, revisor system, time/sag og mange andre... listen er nødvendigvis meget lang. Man skulle jo nødig forbigå opmærksomhed blandt de revisorer, der ønsker en professionel og total IT løsning.

Selv hvis potentielle kunder kender til Focus IT i forvejen, er der mange forhold... og ord at tænke på. Focus IT, IT Focus, IT-Focus og Focus er de mest nærliggende, men også Fokus IT, IT Fokus, IT-Fokus og Fokus har vi sat på som AdWords, for det er jo ikke sikket, at alle kender til den specielle Focus stavemåde.  Så hvis nogle af jer revisorkunder kender til måder, hvorpå man omtaler Focus-IT og vores produkter i branchen, vil vi gerne høre fra jer, så vi kan øge antallet af brugbare AdWords og rette focus endnu skarpere på Focus ITs fordele.

Christina Frost-Hansen