Fald i firmaers administrative byrder
9,7%? Det er et bud - noget teoretisk, men dog et bud. Det er vigtigt, at der sker en reduktion af de administrative byrder for det danske erhvervsliv, men det kræver at der tages mere vidtrækkende centrale beslutninger for at opnå lettelser, der kan mærkes for alvor

De administrative byrder for virksomhederne er reduceret med ca. 10 procent siden 2001, viser en ny redegørelse fra økonomi- og erhvervsministeriet. Det betyder, at de administrative byrder i Danmark er blandt de laveste i EU, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.
Tallene er baseret på en opdatering af de såkaldte AMVAB-tal, der viser, at de administrative byrder er reduceret med 9,7 procent i 2006 mod 5,1 procent i 2005.

"Det glæder mig, at de nye tal viser, at vi er nået et godt stykke vej med at reducere virksomhedernes administrative byrder. Det betyder, at virksomhederne kan bruge mere tid på at drive virksomhed i stedet for at udfylde formularer, og det forbedrer vores konkurrenceevne," lyder det fra Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

Lettelserne skyldes blandt andet digitale løsninger samt færre og enklere indberetninger til det offentlige -primært på skatteområdet, fremgår det af redegørelsen.
Det er meget prisværdigt, at der gøres en indsats for at lette de administrative byrder, men efter min mening er der lagt ud med nogle initiativer, hvor den målte lettelse (efter AMVAB metoden) slet ikke stemmer overens med den oplevede lettelse i erhvervslivet. Blandt andet fremhæves der en større lettelse på skatteministeriets område vedrørende erhvervsdrivendes selvangivelser: Afskaffelse af virksomhedsskema og ingen indsendelse af skatteregnskab. Tilsammen en lettelse på ca. 547 mio. kr. ifølge redegørelsen. Hvis jeg havde rigtig god tid, kunne det være overmåde interessant at finde ud af hvordan det tal er fremkommet      - det lyder meget højt. Det er jo kun indsendelse af skatteregnskabet - ikke udarbejdelsen, der er fjernet. Det er ikke muligt at udfylde selvangivelsen, hvis ikke skatteregnskabet er udarbejdet, og virksomhedsskemaet er jo bare en sammenskrivning af oplysninger fra skatteregnskabet. Hvis de 547 mio. kr. er udtryk for at de omkostninger, der er medgået til udarbejdelse af virksomhedsskema og skatteregnskab anses for at være fjernet, ja, så må undersøgelsens resultat tages med et gran salt.

En anden ting, der fremhæves, er de digitale indberetningsmuligheder. De fleste af disse er i princippet bare skemaer, som nu findes på en hjemmeside i stedet for papirudgaven. Isoleret set giver "strøm til papir" løsninger ingen lettelser for dem, der skal indberette, da det jo som udgangspunkt er de samme oplysninger, der skal fremfindes og rapporteres. Når det så alligevel kan opleves som en lettelse, hænger det sammen med at skemaerne er til at finde og at hjælpen til udfyldelse som hovedregel er mere omfattende. Det skal dog siges, at det offentlige selv får en ganske betydelig lettelse ved at modtage data digitalt.

Redegørelsen indeholder dog også nogle visioner, der viser, at der er håb forude angående reelle administrative lettelser for virksomhederne. Det drejer sig om øget digitalisering og datagenbrug.
Øget digitalisering vil kunne betyde betydelige administrative lettelser under forudsætning af, at det gennemføres som "system til system" løsninger. Og hvorfor så det? Jo, i den ideelle verden skal en oplysning kun registreres en gang, fordi 2 registreringer tager mindst dobbelt så lang tid, og fordi det introducerer den største fejlkilde; mennesket.
Datagenbrug rummer også meget store potentielle lettelser. Det er indlysende rigtigt, at det ikke bør være nødvendigt at rapportere den/de samme oplysninger til flere forskellige offentlige instanser.

Det er glimrende, at der bliver tænkt på tværs af styrelserne i forbindelse med administrative lettelser, men jeg kunne godt ønske, at processen blev initieret lidt mere fra politisk hold. Som jeg ser det, har styrelserne fået besked om, at der skal findes administrative lettelser på i alt 25 %, uden at der er stillet nogle helt grundlæggende krav.
De primære grundlæggende krav, der bør stilles af og til politikerne er:
• at der kun skal være ét format til digital indberetning
• at der kun skal være ét afleveringspunkt
• at alle krav til indberetning skal være til stede elektronisk
• at alle indberetninger kan ske via 'system til system' løsninger
• at lovgivningen gennemgås grundigt og ændres således, at forskellige definitioner på de samme oplysninger undgås.

Hvorfor så det? kan man spørge. Jo - det handler om ressourcer, ja faktisk at undgå at bruge for mange af dem. Historien har vist, at udvikles der løsninger til den samme opgave af flere forskellige instanser, uden en klar central styring, definition af indhold og definition af grænseflade mod tilsvarende systemer, ja, så ender man med løsninger, der formentlig er udmærkede hver især, men som ikke er i stand til at kommunikere indbyrdes. Som eksempel på dette kan jo nævnes de forskellige EPJ projekter. Det betyder jo i sin yderste konsekvens, at der enten skal investeres i at integrere disse efterfølgende og ydermere investeres i at ensrette dem, for at undgå tab af data i forbindelse med overførsel af oplysninger, eller at man skal leve med, at transport af data mellem systemerne må foregå manuelt.

Der nævnes i rapporten, at virksomhederne efterspørger en indgang til det offentlige - det er rigtigt, men det er ikke nok med et sted hvor alle skemaer kan findes og indtastes. Det skal være et sted virksomhederne - og virksomhedernes rådgivere - kan aflevere oplysningerne via 'system til system' løsninger.

Alt i alt er det en positiv udvikling, der er sat i gang. Jeg har mine tvivl angående målemetoden og dermed også de opnåede resultater, men jeg ser frem til, at visionerne realiseres og håber, at der fra politisk side tages hånd om styringen, således at det sikres, at der også sker reelle administrative lettelser for det danske erhvervsliv og i den offentlige forvaltning.