12. februar 2009
Ny stemme i røret
Et par lykkelige omstændigheder i Focus IT
Nogle af jer har måske nok lagt mærke til, at vi i Focus IT har
fået en ny stemme i røret. Det skyldes to lykkelige omstændigheder,
- dels at Maja Turkanovic er gået på barsel (vi er glade på hendes
vegne, men savner hende selvfølgelig), dels at vi har ansat Cecilia
Maarbjerg.
Cecilia Maarbjerg er oprindeligt bankuddannet i Den Danske Bank
men har efterfølgende blandt andet uddannet sig til merkonom i
økonomistyring. I Focus IT vil Cecilia primært bestride posten som
bogholder, men vil også varetage andre administrative
opgaver.
Vi håber at I bliver ligeså glade for Cecilia som vi allerede er
blevet.
|