10. maj 2006
Stillingsopslag
Focus IT søger fagkonsulent
Danmarks førende leverandør af totale IT-løsninger til revisorer
søger fagligt stærk revisoruddannet person (gerne Cand.merc.aud)
til fortsat udvikling af produkterne IT Revisor og IT Business.
Med base i vores landlige domicil ved Stenstrup nær Svendborg,
arbejder vi i Focus IT dagligt for at tilbyde revisorer de bedst
mulige produkter - med det mål for øje, at tilføre revisors
virksomhed den størst mulige værdi. Det gør vi ved at udvikle IT
Revisor og IT Business, - produkter, som henvender sig til revisor
og revisors kunde, og som vi i Focus IT har udviklet helt fra
bunden - konstant med tanke for den arbejdende revisors
hverdag.
Da vi har meget travlt søger vi nu en person, der med sine
revisorfaglige kvalifikationer og sin interesse for IT kan bidrage
til den fortsatte udvikling af vore produkter og betjening af vores
kunder.
Dit nye job
I Focus IT laver vi selv faglige standarder i form af
standardkontoplaner, regnskabsrapporter, revisionsplaner med
videre, og vedligeholdelsen af disse vil være blandt dine primære
løbende opgaver. Dertil kommer en mængde andre spændende opgaver,
som du naturligt vil blive en del af, såfremt det er i
overensstemmelse med dine ønsker og evner. Disse opgaver kunne være
deltagelse i det løbende systemdesign, deltagelse i
hotline-arbejdet, afholdelse af kurser for revisorer samt meget
andet.
Dine kvalifikationer
Du har erfaring med alle facetter af arbejdet i en
revisionsvirksomhed og din teoretiske ballast er helt ajour.
Da din hverdag kommer til at indeholde mange parallelle opgaver er
godt overblik og omstillingsparathed vigtige egenskaber.
Erfaring med undervisning og udarbejdelse af artikler/vejledninger
eller lignende er også relevant.
Vi tilbyder
En afvekslende hverdag i en visionær virksomhed.
Mulighed for at være med til at hverdagen bliver lettere og mere
attraktiv for mange revisorer.
En aflønning, der i niveau og sammensætning vil modsvare dine
kvalifikationer og ønsker.
Erfaring og pondus kan i øvrigt være en god erstatning for fuld
arbejdstid, hvis du er til deltidsjob, og alder, køn, hårfarve og
dets lige spiller ingen rolle.
Ønsker du at vide mere om jobbet, os og vores virksomhed, er du
velkommen til at kontakte økonomichef Per Skalshøi eller direktør
Peter Fiehn på tlf.: 62 21 53 53.
Hent stillingsopslag i pdf-format
Se annoncen i Revision & Regnskabsvæsen juni
2006
|