(af Erik Ø. Wulff)

Indledningsvis skal jeg meddele, at jeg har været statsaut. revisor i 35 år og tilhører den generation af sure gamle mænd, som der ikke længere lyttes til. Jeg er derfor, i nogen grad, beæret over, at der er nogen der spørger, hvordan jeg ser den fremtidige udvikling for revisorbranchen.

Først vil jeg, meget kort, fortælle om revisor og revisors arbejdsmetoder fra dengang, hvor man ikke læste om revisor i aviserne.

Når vi tog ud til klienterne tiltvang vi os mange gange plads tæt på de ledende medarbejdere, og det var ikke usædvanligt, at vi kunne være hos en klient flere gange årligt i op til en uge. Selvfølgelig hakkede vi bilag, men vi fik også kendskab til forretningen og de personer der var ansat. Der var arbejdsplaner og forretningsgangsbeskrivelser. Standarder og Årsregnskabsloven eksisterede ikke og revisionspåtegningen kunne, som hovedregel, stå på én linie:

"Foranstående regnskab har vi revideret/ikke revideret."

Ligningsmyndigheden fik tilsendt samtlige regnskaber. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen var ikke opfundet. Medarbejderne gik til undervisning eksternt/internt, læste tidsskrifter og love og fik en tilfredsstillende gage. 

Hvor er vi så i dag?

Megen negativ omtale af revisor. Offentlighedens forventninger til revisor svarer ikke til revisors arbejdsopgaver.
Revisor arbejder i dag i væsentligt omfang i overensstemmelse med vedtagne regnskabs- og revisionsstandarder, der har, som sit særlige kendetegn, at de ændres hele tiden.
Det har som konsekvens, at mange medarbejdere er beskæftiget med at sætte checktegn til kontrol af om standarder er overholdt.
Dette giver selvfølgelig i sig selv et medarbejder rekrutteringsproblem. Påtegning og erklæring er også blevet standardiseret, ikke af revisor, men af offentligheden og udmærker sig ved, at den kun med besvær kan stå på én side, men indeholder dog et dansk islæt indsat af en socialdemokrat: "revisionen har ikke givet anledning til forbehold".

Ligningsmyndigheden får indberettet ca. 10 beløb i et såkaldt virksomhedsskema samt en skattepligtig indkomst.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får indsendt årsrapporter, der straks offentliggøres. Årsrapporterne er standardiseret og har også det særlige kendetegn, at de ændres hele tiden.

EDB programmer sørger for, at revisor ikke længere begår fejl og revisor skal kun i særlige tilfælde orientere sig ved hjælp af stikord i databaser.
Revisor har fulgt den almindelige samfundsmæssige udvikling og har, for økonomisk at sikre sig, udbygget sit forretningsområde så det for udenforstående kan være endnu sværere, at definere revisors egentlige virkefelt.

 Hvordan vil udviklingen i værste fald blive?

• Revisors arbejdsområde bliver alene revision og gennemgang af selvangivelser.
• Revisor bliver valgt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, (deraf det frygtelige ord: offentlighedens tillidsrepræsentant) som ligeledes fastsætter honorar.
• Revisor gennemgår den skattepligtige indkomst, i stedet for Ligningsmyndigheden, og der etableres et passende antal sanktionsmuligheder. Honoraret fastsættes af det offentlige.
• Økonomisk rådgivning overføres til pengeinstitutter.
• De offentlige myndigheder får direkte daglig datatilgang til virksomhederne.
• De registrerede revisorers antal minimeres til ikke over 10.

Efterskrift ...

Så forsvandt de sidste 10 registrerede revisorer. 40 års levetid på baggrund af, at Hr. Thomsen dumpede til eksamen til statsaut. revisor. Som en tidligere formand for FSR udtalte: "Thomsen skulle ikke have været dumpet".
Fra modtagelse af bestalling, som reg. revisor, alene på baggrund af et antal års ansættelse på et revisorkontor, til en eksamen, der blev så kvalificeret, at der ikke blev tilgang, medførte døden.

Problemet er herefter, at såfremt niveauet for statsaut. revisor skal opretholdes så kan der ikke forventes et tilstrækkeligt antal beståede kandidater.

Hvad bliver konsekvensen heraf ?

Eksamenspensum bliver reduceret betydeligt og det fornødne antal revisorer består eksamen med den "fine titel," men med begrænsede arbejdsmuligheder. Herefter vil der efter byggeklodssystemet blive afholdt eksamen til brug for særlige arbejdsopgaver. Det kan f.eks. blive revisor for børsnoterede selskaber, selskaber af en vis størrelse med udenlandske aktiviteter, revisor i forbindelse med boer o.s.v.

Herefter er vi så tilbage ved start, for 40 år siden, blot med den forskel, at alle har en "fin titel".