15. marts 2010
XBRL: Hvordan går det med elektroniske regnskaber?
Fremtiden er på vej - endelig!
29. januar 2009 skrev vi sidst om XBRL.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har nu haft et seriøst forsøg i
gang i et par år. Man er gennem forsøget og i øvrigt ved en åben
debat med XBRL Danmark og Focus IT m.fl. kommet frem til en samlet
løsning, der omfatter alle nødvendige funktionaliteter og
tilgodeser alle påpegede problemer.
E&S har nu bragt projektet så tæt på mål, efter mere end 10
års forudgående arbejde i samarbejde med revisorforeningerne, XBRL
Danmark og IT leverandørerne, at der kun udestår 'det endelige
startskud'.
Den 1. marts havde E&S inviteret de to revisorforeninger
(FSR og FRR) til et orienterende møde om status for styrelsens
projekt vedrørende Digitale årsrapporter. I den forbindelse har
formanden for XBRL Danmark, Lars Dyrner skrevet en artikel, der kan
læses her.
Ud over den meget positive nyhed om at projektet følger med
tiden og implementerer fremtidens format for visualisering -
Inline-XBRL, så er oplysningen om at E&S vil gøre det
obligatorisk, at aflevere digitalt med virkning for årsrapporter,
der afsluttes 31. december 2010 eller senere så afgjort det, der
har skabt mest røre. Så meget røre, at begge foreningernes formænd
har set sig nødsaget til at skrive til den ansvarlige minister og
emnet er sågar havnet på Dorte Tofts blog.
Der bliver anvendt mange ord på at redegøre for hvorfor
revisionsbranchen, virksomhederne og IT leverandørerne ikke kan nå
fristen og hvor økonomisk og ressourcemæssigt tungt det vil blive.
Til det kan det jo bemærkes, at der vel ikke er en revisor eller en
IT leverandør i Danmark, der har været i tvivl om, at tidspunktet
for at systemerne og arbejdsgangene skulle kunne håndtere denne
proces nærmede sig hurtigt. Det har været klart for alle, at udover
de fordele det altid giver at standardisere sine arbejdsprocessor,
så var det også tiden at se på om man var fremtidssikret.
Økonomisk tungt? For nogen måske! Brugere af IT Revisor er i den
lykkelige situation, at hvis de anvender systemet som det er tænkt,
med de indbyggede standarder der er, så kan omkostninger ved at
anvende digital aflevering af årsrapporter gøres op til et lille
minus. Hvordan det? Jo - omkostningen er anskaffelse af digital
signatur - som revisorer jo har i forvejen og fra det skal der så
trækkes portobesparelsen, nu da årsrapporterne ikke skal sendes med
posten.
For vore eksisterende kunder er ovenstående den eneste økonomiske
konsekvens, der er ikke lige et add-in der skal købes - alt
funktionalitet er en del af standardsystemet.
På vegne af vore kunder, der udarbejder mindst 10 % af alle de
årsrapporter, der skal afleveres digitalt kan vi kun sige
Tillykke med og tak for at der nu kommer
en frist for hvornår det bliver obligatorisk at aflevere
årsrapporter på en tidssvarende måde.
Hvad gør Focus IT?
Vi frigiver vores endelige løsning i IT Revisor i god tid
før 31.12.2010.
|