29. januar 2009
XBRL: Hvordan går det med elektroniske regnskaber?
Fremtiden er nu lidt tættere på!
12. april 2008
skrev vi sidst om XBRL. I mellemtiden har der været en del
information om løsningen til digital aflevering af regnskaber og vi
giver her en status på projektet.
Det er nu ca. 1 år
siden Erhvervs- og Selskabsstyrelsen frigav deres manuelle løsning
til brug for digital indsendelse af regnskaber for gennemsnitlige
mindre type B virksomheder.
For lige at
opsummere så er løsningen p.t. uden to helt væsentlige
elementer:
1) Der er tale om
en meget 'håndbåren' løsning, der kræver manuelt login på en
hjemmeside med efterfølgende upload af instansdokument, - uden
væsentlige muligheder for automatisering.
2) Der er ikke -
eller rettere kun begrænset - mulighed for at påvirke præsentation
og udseende af indsendte regnskaber, idet indsendte tal kun kan
præsenteres i henhold til en af E&S designet
standardskabelon.
Som følge af
ovenstående har løsningen heller ikke modtaget en overvældende
mængde af regnskaber - 4 i alt, der er indsendt i løbet af april og
maj 2008. En gennemgang af disse regnskaber afslører dog, at XBRL
standarden ikke helt er overholdt med hensyn til størrelsen af
beløbene og at der er mangler i relation til angivelser af hvilke
perioder/tidspunkter beløbene/erklæringerne vedrører.
Hen over sommeren
2008 har vi været i en dialog med E&S, hvilket har betydet at
der bliver mulighed for at medsende en pdf af regnskabet. Dette
betyder at revisor kan bestemme hvorledes det regnskab, som
eksterne læsere ser, bliver præsenteret. Det er et kæmpe fremskridt
i processen med at gøre løsningen brugbar. Der er dog et enkelt
problem her: Det E&S opfatter som det officielle regnskab er
XBRL-dataene - ikke pdf dokumentet. Dette forhold skaber en række
problemer med hensyn til revisors erklæring/påtegning på regnskabet
- hvad er det helt præcist revisor udtaler sig om?
Den 15. januar
2009 var vi til et møde hos E&S, hvor de redegjorde for deres
udviklingsplaner i den nærmeste fremtid. Den gode nyhed er, at de
udvikler pt. på deres modtage-løsning således at vi bliver i stand
til at aflevere regnskaberne digitalt og automatisk. Tidshorisonten
er her, at de forventer at have en ny taksonomi klar 31. marts 2009
og omkring samme tidspunkt vil de også have den webservice klar,
der skal anvendes til at aflevere regnskaberne.
Hvad gør
Focus IT?
Vi hilser E&S
beslutning om at gøre modtageløsningen ægte digital velkommen. Når
E&S har stillet webservicen til rådighed for os, går vi i gang
med at lave vor del af løsningen. Vi vil endvidere til enhver tid
tage dialogen med E&S for at sikre den bedst mulige udvikling
af et glimrende initiativ.
|