3. september 2007
Vidste du at:
...
... du har mulighed for at importere data - f.eks.
fra andre økonomisystemer?
Hvis du har brug for at importere data (kontoplan,
posteringer, kundeliste, vareliste mv.), så lader det sig nemt
gøre. Det kræver blot, at de data der skal importeres er leveret i
f.eks. en kommasepareret fil. Det eneste du skal gøre er, at
opbygge et layout, der "passer til" den fil, der skal importeres.
Som eksempel på en meget givtig import kan nævnes, at man indenfor
visse brancher kan downloade opdaterede prislister/varekartoteker
fra leverandøren - og disse kan med nemhed integreres i (typisk) IT
Business.
... du i modulet "Betalingsplan" i IT Revisor kan
foretage en beregning af et lån (annuitet/serie/mix) og derefter
udskrive en total afviklingsplan?
Det kræver blot, at du kender forudsætningerne for lånet.
F.eks. hovedstol, renteprocent p.a., ydelse pr. termin og lånets
løbetid. Af disse forudsætninger må kun én være ubekendt.
Denne funktion kan være brugbar, hvis du er i gang med at lave et
budget, hvor du præcist skal kende fremtidige rentetilskrivninger,
ydelser, restgæld mv. Det kan også være, at din kunde ønsker din
rådgivning i en investerings-/lånesag.
... du i stedet for at udskrive en råbalance til din
kunde, kan lave et perioderegnskab lige så hurtigt?
Et perioderegnskab ligner et årsregnskab og vil for de fleste
kunder (og andre regnskabslæsere) være nemmere at læse og forstå.
Det dannes i modulet Rapporter på samme måde som alm. årsregnskaber
med tilhørende erklæringer mv. Du har mulighed for at opstille
mange kolonner - således at du kan vise f.eks. 1.-2.-3. kvartals
tal samt en "år-til-dato"-kolonne. Herudover kan også få
sammenligningstal og evt. en indexkolonne, så kunden kan følge
bruttoavancen mv. Der er stort set ingen begrænsninger i, hvad du
kan vise i et perioderegnskab. Det er dig der definerer det!!
Udskriv som PDF med billedillustrationer.
|