3. oktober 2007
Kvalitetsstyring og dokumenthåndtering i IT Revisor
Har du styr på dokumentationen af dine kundeopgaver, - og er du sikker på, at du gør det på den smarteste måde? Hvis ikke - kan du her læse, hvordan en integreret løsning i IT Revisor virker
For ca. fem år siden besluttede Focus IT at udvikle den helt
rigtige løsning til brug for revisorers dokumentation, - særligt i
relation til opgaver med revision, review, budget og anden
rådgivning. Der blev dengang lavet en aftale med Magnus Informatik
omkring udvikling og vedligeholdelse af det faglige
indhold, - og lige siden er der blevet arbejdet videre
på produktet, som i dag bør være det helt oplagte valg, når der
skal vælges software til kvalitetsstyring.
Selve softwaren består groft opdelt i værktøjer til planlægning,
udførelse og kontrol af opgaver samt funktionalitet til overførsel
af opgaver til Outlook. Alle værktøjer kan således aktiveres
direkte fra opgavelisten/indbakken i Outlook, og på den måde kan
Outlook fungere som det daglige udgangspunkt for medarbejdernes
arbejde, - i et vant miljø og på en nem og overskuelig vis. Opgaver
kan tilføres informationer om tilknyttede medarbejdere, deadlines,
budgetteret tidsforbrug og meget mere, - og de kan fordeles og
omfordeles blandt medarbejdere i en pædagogisk visuel samlet
oversigt, i form af vores interne planlægning, der er et modul med
stærk integration til Excel.
Det faglige indhold kan som nævnt leveres qua vores samarbejde
med Magnus Informatik omkring arbejdsplan for revisorer, men man
kan også vælge at udarbejde en standard selv. Arbejdsplan for
revisorer er en standard-manual, der danner udgangspunktet for den
enkelte opgave, - primært struktureret i form af arbejdspapirer med
checkskemaer for hver enkelt revisionsgruppe. Checkskemaerne er
organiseret logisk i henhold til revisionsmål, og visningen kan
løbende tilpasses, så arbejdsgangene altid fremstår så overskuelige
som muligt. Magnus Informatik vedligeholder naturligvis løbende det
faglige indhold, så det altid er i overensstemmelse med de seneste
revisionsstandarder.
Alt dette, hvortil der selvfølgelig hører et hav af detaljer og
smarte funktioner, er det vi kalder IT Revisor kvalitet, -
en pakke, der kan tages i brug, hvis man udelukkende ønsker at
anvende kvalitetsstyringsdelen af IT Revisor. Hvis man imidlertid
er (eller overvejer at blive) den lykkelige indehaver af en IT
Revisor med time/sag og afslutningsark, - ja, så får man desuden
muligheden for at lade vores planlægningsværktøj beregne
væsentlighedsniveau og acceptable fejl på baggrund af de
tilgængelige regnskabsdata, overføre timer til time/sag og slå op i
aktuelle arbejdspapirer, når der arbejdes i afslutningsarket. Se illustration
|