21. december 2007
God jul og godt nytår
Julen står for døren og lige om lidt tager vi hul på et spritnyt kalendarår
2007 blev lige så godt og spændende ,som vi havde håbet på
sidste år ved samme tid.
En ny SQL database blev implementeret ved slutningen af sidste
år - i såvel IT Revisor som IT Business Light. Som nævnt i
tidligere nyhedsbreve og Bagside-indlæg, så var denne
implementering ikke helt problemfri. Kundernes forskelligheder mht.
antivirus systemer, serverløsninger, styresystemer og meget andet
bidrog med store udfordringer til både vores hotline og
systemafdeling. "Stormen" blev redet af og vores udviklere har nu
et tidssvarende og moderne databasesystem, der fremtidssikrer vore
produkter.
2007 var ligeledes året, hvor modulet ordre/fakturering for
alvor kom i vælten. Flere og flere - især IT Business Light kunder
- så fordelen ved dette faktureringsmodul og kunne med revisors
assistance, en kom-godt-i gang-vejledning eller et kursus for alvor
gøre brug af dette programs mange avancerede funktioner.
En del kunder - faktisk flere end forventet - så også fordelen
ved at få IT Business Light som en hosted løsning (ASP), frem for
den "lokale installation", hvor de selv skal sørge for
sikkerhedskopiering og opdatering. Der er også dem, der logger sig
på en hosted løsning på deres revisors terminal server (ASP
Udbyderpakke), hvor det er revisor, der administrerer og
vedligeholder IT Business for sine kunder.
Hele hotline afdelingen var meget på landevejene - specielt i
efteråret. Dels for at igangsætte nye revisionsfirmaer med IT
Revisor, men også fordi eksisterende kunder havde behov for at
blive opdateret i forskellige dele af programmet. Rigtig mange
valgte ligeledes at komme i gang med vores Arbejdsplan, hvilket
kræver en dags undervisning for at komme godt i gang.
Fra og med version 4.0.1, som blev frigivet i sommermånederne,
blev det nu muligt at downloade nye hovedversioner fra vores
hjemmeside, i modsætning til tidligere, hvor vi udsendte CD'er til
samtlige kunder. Det har hjulpet os (og kunderne) af med en del
problemer, så som beskadigede CD'ere ifm. forsendelsen og
ikke-funktionsdygtige CD'rom drev. Som et resultat heraf oplever vi
nu, at langt de fleste til enhver tid "kører" på den nyeste version
- hvilket er anbefalelsesværdigt.
I Focus IT kommer vi ikke til at ligge på den lade side i 2008.
I februar og marts søsættes - med EUC Lolland som udbyder - en
række offentlige kurser, hvor der vil blive undervist i IT
Business. Jeg vil personligt stå for undervisningen der vil blive
inddelt i tre moduler; et grundlæggende kursus i regnskabsbegreber
og basal brug af IT Business, et videregående kursus med udvidet
brug af IT Business og sidst et specialkursus i udarbejdelse af
rapporter i IT Business.
Det nye år vil også være året hvor vi får elektronisk hul
igennem til nogle af de offentlige instanser, - herunder først og
fremmest SKAT i form af elektronisk indberetning af moms.
Udviklingsafdelingen arbejder også med XBRL - den
kommende digitale regnskabsindberetning.
Mange andre tiltag vil helt sikkert finde sted i løbet af det
kommende år til glæde og gavn for brugere af IT Revisor og IT
Business Light.
|